Facebook Pixel
UTS Logo
Kontakt os

Interaktiv sandkasse til naturvidenskabelige aktiviteter i børnehaven

13. november 2026

Product

De første naturvidenskabelige opdagelser i børnehaven: Udforsk naturen med en interaktiv sandkasse

Interaktiv sandkasse til naturvidenskabelige aktiviteter i børnehaven

De første naturvidenskabelige opdagelser i børnehaven: Udforsk naturen med en interaktiv sandkasse

Hvordan forklarer man et lille barn, hvorfor vand løber ned ad bakke, hvordan floder finder deres løb, eller hvor søer dannes? Et billede kan introducere disse idéer. Men når børn bygger et bjerg, former et flodleje og ser, hvad der sker bagefter, får de en anden måde at udforske dem på.

Den tidlige naturvidenskabelige læring begynder med enkle spørgsmål: »Hvad lægger du mærke til?« »Hvad tror du, der vil ske?« »Hvordan kan vi finde ud af det?« En interaktiv sandkasse gør spørgsmålene til en praktisk aktivitet, hvor rigtigt sand kombineres med digitale projektioner, der reagerer på ændringer i landskabet.

Med en interaktiv UTS-sandkasse kan pædagoger gøre velkendt sandleg til en introduktion til geografi og naturvidenskabelig udforskning. Børn bygger, observerer, forudsiger og ændrer deres landskaber – alt sammen gennem leg.

Fra sandleg til naturvidenskabelig tænkning

En dynge sand bliver til et bjerg. En lav rende bliver til et flodleje. En fordybning bliver til et sted, hvor virtuelt vand kan samle sig.

Værdien af disse aktiviteter ligger ikke kun i det, børnene skaber, men også i den måde, de undersøger det på. I stedet for straks at få en forklaring kan de komme med en forudsigelse, afprøve en idé og beskrive, hvad de ser.

En pædagog kan spørge: »Hvor tror I, vandet løber hen?« Når gruppen har set resultatet, kan den ændre en del af landskabet og prøve igen.

Denne enkle rækkefølge –forudsig, afprøv, observer, diskutér– giver børnene mulighed for at øve sig i tidlig naturvidenskabelig tænkning. De bruger også rumlige begreber, sammenligner former og højder og forklarer deres idéer for hinanden.

Det digitale lag føjer en visuel fremstilling til det fysiske landskab. Børnene arbejder stadig med rigtigt sand og bruger hænderne til at bygge og forme det på ny. Det projicerede vand er en simulering, ikke rigtigt vand, der hældes i sandkassen.

Tre enkle aktiviteter for små opdagelsesrejsende

Aktiviteterne kan bruges enkeltvis eller kombineres til et temaforløb. De foreslåede aldre og tidsangivelser er fleksible: Pædagoger kan tilpasse hver aktivitet til gruppens interesser, erfaring og koncentrationsevne.

Vandbaserede aktiviteter kræver en kompatibel tilstand for virtuelt vand i sandkassens software.

Aktivitet 1. Byg dit eget bjerg

Vejledende alder: 3–6 år | Aktivitetens varighed: 5–7 minutter

Begynd med en enkel opfordring: »Lad os bygge et bjerg.«

Børnene samler sand i en bunke og former siderne. I en visualiseringstilstand for terræn ændres de projicerede farver for at vise forskellige højder, så børnene lettere kan sammenligne højere og lavere områder.

Bed gruppen om at bygge endnu et bjerg ved siden af det første. Er det højere eller lavere? Hvad sker der med landskabet, når de flytter sand fra det ene bjerg til det andet?

Bed dem derefter om at lave en dal mellem bjergene eller flade det ene bjerg ud til en slette.

Pædagogen kan lede udforskningen med spørgsmål som: »Hvad kan vi gøre for at gøre dette bjerg højere?« »Hvor er det laveste sted i vores landskab?« »Hvad ændrer sig, når vi fjerner sand fra toppen?«

Det udforsker børnene: højde, form og forskellen mellem bjerge, bakker, dale og sletter.

Det er ikke nødvendigt at introducere alle geografiske begreber på én gang. Begynd med velkendte ord som »høj«, »lav«, »stejl« og »flad«, og knyt dem derefter til de landskabstræk, børnene har skabt.

Aktivitet 2. Lav et løb til en flod

Vejledende alder: 4–7 år | Aktivitetens varighed: 7–10 minutter

Bed børnene lave en rende mellem to forhøjninger af sand. Forklar, at renden skal være deres flodleje.

Før I bruger tilstanden for virtuelt vand, kan I bede alle om at forudsige, hvor vandet vil løbe. Børnene kan pege på de steder, hvor de tror, at vandet vil løbe hen eller samle sig.

Observer derefter simuleringen sammen. Følger vandet den rute, de forventede? Er der lave steder, hvor det samler sig?

Lav om på én ting ad gangen. Børnene kan gøre renden bredere, lave et sving eller bygge en lille forhøjning på tværs af en del af løbet. Gentag aktiviteten, og sammenlign resultaterne.

Gode spørgsmål kunne være: »Hvorfor tror I, at vandet løb den vej?« »Hvad tror I, der sker, hvis vi gør denne del dybere?« »Hvordan kan vi ændre landskabet, så vandet får en anden rute?«

Det udforsker børnene: sammenhængen mellem landets form og vandets bevægelse i modellen.

Målet er ikke at bygge en perfekt flod. Målet er at give børnene en grund til at forudsige, prøve noget og genoverveje deres idé.

Aktivitet 3. Find ud af, hvor vandet samler sig

Vejledende alder: 4–7 år | Aktivitetens varighed: 7–10 minutter

Bed børnene lave flere fordybninger i sandet. Nogle kan være lave, mens andre er dybere.

Tal om, hvor gruppen forventer, at der dukker en sø op, før I ser det virtuelle vand. Hvilke områder ser ud til at kunne rumme vand? Hvilke ligger højere end det omkringliggende landskab?

Afhængigt af den tilgængelige simulering kan børnene derefter eksperimentere med at ændre højden på kanterne, fjerne en barriere eller lave en rende mellem to fordybninger.

Spørg: »Hvor har vandet samlet sig?« »Hvad tror I, der sker, hvis vi åbner en passage her?« »Hvad kan vi ændre for at forbinde de to områder?«

Det udforsker børnene: hvordan lavninger og det omkringliggende landskab påvirker, hvor vandet samler sig.

Giv børnene tid til at beskrive ændringerne med deres egne ord. »Vandet fandt en åbning« eller »Det blev i den dybe del« kan være et godt udgangspunkt for en mere detaljeret samtale.

Gør aktiviteterne til ét læringsforløb

Et tema som »En vanddråbes rejse« kan binde aktiviteterne sammen til et sammenhængende forløb.

Begynd med et spørgsmål: »Forestil jer, at en regndråbe lander på et bjerg. Hvor kan den løbe hen bagefter?« Børnene skaber derefter landskabet, forudsiger en rute og undersøger, hvad der sker i den virtuelle model.

Introduktion til spørgsmålet: 3–5 minutter. Tal om bjerge, floder og søer. Spørg børnene, hvor de har set vand udendørs, og hvad de lagde mærke til ved dets bevægelser. Brug deres svar til at introducere udfordringen: at bygge et landskab, som en vanddråbe kan løbe igennem.

Byg landskabet: 5–7 minutter. Bed gruppen om at skabe bjerge, dale og render. Tilskynd børnene til at tale om, hvor de forskellige landskabstræk skal være, og til at finde de højeste og laveste steder i modellen.

Observer det virtuelle vand: 7–10 minutter. Bed børnene forudsige vandets rute, før I starter simuleringen. Se derefter med sammen, og sammenlign deres idéer med det, der sker. Giv dem tid til at lægge mærke til, hvor vandet bevæger sig hen, og hvor det samler sig.

Ændr og afprøv: cirka 5 minutter. Vælg ét landskabstræk, der skal ændres. Børnene kan gøre en del af flodlejet lavere, åbne en passage mellem to fordybninger eller bygge en forhøjning ved siden af en rende. Spørg, hvad de forventer vil ændre sig, og afprøv derefter idéen.

Del opdagelserne: cirka 3 minutter.Afslut med at bede børnene beskrive én ting, de lagde mærke til. Opfordringer som »Vi troede…«, »Vi ændrede…« og »Vi opdagede…« kan hjælpe dem med at forklare undersøgelsen med deres egne ord.

Vælg kun én aktivitet, og hold forløbet kortere for de yngste børn. De ældste børnehavebørn og elever i indskolingen kan få en mere åben udfordring, for eksempel at lave en rute, der forbinder to lavtliggende områder.

Det vigtigste er ikke at nå alle trin. Det handler om at give børnene tid nok til at lægge mærke til noget, stille et spørgsmål og afprøve en idé.

Lad spørgsmålene styre aktiviteten

En interaktiv sandkasse kan nemt blive til en demonstration, hvor den voksne betjener udstyret, mens børnene ser på. For at gøre aktiviteten til en undersøgelse skal børnene have mulighed for at træffe meningsfulde valg.

I stedet for at sige: »Byg floden her«, kan du spørge: »Hvor kan vores flod løbe hen?«

I stedet for straks at forklare, hvorfor vandet samlede sig et bestemt sted, kan du spørge: »Hvad lægger du mærke til ved denne del af landskabet?«

Når en forudsigelse ikke passer med resultatet, kan det være en anledning til at undersøge videre. »Vi troede, at vandet ville løbe til venstre, men det løb til højre. Hvad kan vi ændre for at afprøve vores idé?«

Det kan også hjælpe alle med at deltage, hvis man arbejder i små grupper. Børnene kan skiftes til at bygge, forudsige, observere og forklare. Roller behøver ikke at være formelle; målet er at give plads til flere idéer end dem, det mest selvsikre barn får.

Ét landskab, mange læringsmuligheder

Den samme aktivitet i sandkassen kan understøtte samtaler inden for flere læringsområder.

Tidlig geografi. Børnene skaber og finder bjerge, dale, sletter, floder, søer og øer. I stedet for kun at se disse landskabstræk på et billede udforsker de deres form i tre dimensioner.

Matematisk sprog. Når børn bygger og sammenligner landskaber, får ord som »højere«, »lavere«, »dybere«, »bredere« og »smallere« en praktisk sammenhæng. Pædagoger kan bede børnene sammenligne to landskabstræk og forklare forskellen.

At tale og lytte. Børnene beskriver en plan, lytter til andres forslag og forklarer, hvad der skete. En opfordring som »Først ændrede vi… Så lagde vi mærke til…« kan hjælpe dem med at strukturere deres observationer.

Samarbejde. Når børn skaber ét fælles landskab, er de nødt til at tale om, hvor de forskellige landskabstræk skal være, og hvordan den enkeltes ændringer kan påvirke resten af modellen.

For elever i indskolingen kan de samme aktiviteter omfatte en enkel dokumentation af undersøgelsen. Børnene kan tegne landskabet før og efter en ændring, markere den forventede rute for vandet eller skrive én sætning om det, de observerede.

Brug af en interaktiv sandkasse i en børnehave eller skole

I både offentlige og private undervisningsmiljøer kan en interaktiv sandkasse være en fælles ressource til forskellige temaer og aldersgrupper.

En børnehavegruppe kan begynde med at udforske høje og lave områder. En anden gruppe kan bruge det samme udstyr, når de arbejder med et tema om vand. En indskolingsklasse kan undersøge, hvordan en ændring af en rende påvirker den rute, simuleringen viser.

Aktiviteterne kan også indgå i et længere projekt. I løbet af en uge med temaet »Vand omkring os« kan børnene bygge landskaber i sandkassen, se på billeder af rigtige floder, undersøge vandpytter udendørs og tegne deres egne kort.

Disse sammenhænge er vigtige. En digital simulering er en model, der viser udvalgte træk, ikke en fuldstændig gengivelse af naturen. Den fungerer bedst sammen med observationer fra den virkelige verden, bøger, samtaler og andre praktiske aktiviteter.

Pædagoger kan tydeliggøre forskellen med enkle ord: »Denne model hjælper os med at undersøge, hvor vandet kan bevæge sig hen. Lad os gå udenfor og se efter lignende former.«

eggfgfb.png

Små eksperimenter, meningsfulde opdagelser

Et barns første naturvidenskabelige opdagelse behøver ikke begynde med en kompliceret forklaring. Den kan begynde med en bunke sand og et spørgsmål.

»Hvor løber vandet hen?«

»Hvad sker der, hvis vi gør denne del lavere?«

»Kan vi ændre vandets rute?«

En interaktiv sandkasse giver børnene plads til at udforske disse spørgsmål gennem deres egne handlinger. De bygger et landskab, observerer reaktionen og prøver igen med en ny idé.

For pædagoger ligger muligheden i at gøre en engagerende aktivitet til en grundig undersøgelse, hvor børnene gør mere end blot at se på. De forudsiger, sammenligner resultater og begynder at forklare verden omkring sig.

Giv plads til praktisk udforskning i jeres læringsmiljø. Se nærmere på UTS' løsninger med interaktive sandkasser til daginstitutioner, børnehaver og grundskoler.

Læs mere om iSandBox

Kontakt os

Kontakt os for mere information om produktdetaljer og demo

Ved at klikke på Send accepterer du virksomhedens privatlivspolitik